Skal du have udskiftet alle låse I dit hjem, kan du få lavet den samme kode til alle dine låse, så det er den samme nøgle der passer til alle låsene – postkasse, hoveddør, bagdør og terrassedør. Sikkerhedsmæssigt er det bedre med så få nøgler som muligt.
Når du flytter til et nyt hjem, vil vi mange gange anbefale at du får dine låse skiftet eller omkodet. Det er ikke altid lige let at vide, hvor mange nøgler der findes til ens nye hjem, dette gælder specielt hvis man har overtaget et ældre låsesystem. Hvis man har et nyere låsesystem i hjemmet, kan man kun få produceret nye nøgler ved hjælp af bestillingskoder hos producenten. I disse tilfælde ved man, hvor mange nøgler der findes til hjemmets låse, og det giver en langt højere sikkerhed.
Har uheldet være ude, og du har tabt dine nøgler, eller mistet dem på anden vis, vil vi anbefale at du som minimum får omkodet dine nøglesystemer.